Archive juni 2010

Motion – Powerwalk

30 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Har du svært ved at komme i gang med løbeturene, så prøv med powerwalk i stedet. Tag noget god musik i ørerne, find en smuk eller interessant rute og gå i rask tempo med svingende arme. Det er en behagelig og konditionsforbedrende motion, som er meget skånsom overfor ankler og knæ. Husk gode sko.

Med en times powerwalk kan du forbrænde cirka 500 kcal.

mid banners in subpages are coming here soon

Søvnproblemer – Gode råd til bedre søvn

29 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,
Søvn er altafgørende for vores sundhed. Det styrker immunforsvaret, modvirker stress, forbedrer koncentrationen og giver os bedre humør. Har du svært ved at falde i søvn om aftenen, er her nogle råd som måske kan forbedre din nattesøvn:
  • Gå tidligt i seng og stå tidligt op. Det siges, at hver time du sover før midnat svarer til 2 timers søvn efter midnat.
  • Sørg for at få frisk luft og motion hver dag. Det giver en naturlig træthed.
  • Luft grundigt ud i soveværelset og sørg for, at der ikke er for varmt om natten.
  • Mørklæg soveværelset, eventuelt med nogle mørklægningsgardiner.
  • Brug kun soveværelset til søvn og sex – ikke til arbejde. På den måde vil din underbevidsthed automatisk indstille sig på søvn, når du lægger dig i sengen.
  • Vær mæt inden du går i seng. Sult forstyrrer nattesøvnen.
  • Undgå sukkerholdige fødevarer lige inden sengetid, da det stresser kroppen.
  • Undgå at se fjernsyn lige inden sengetid, da det giver uro til nervesystemet. Sæt dig i stedet 5-10 minutter og forsøg at tømme hovedet og slappe helt af.
  • Du kan også forsøge med et varmt fodbad eller en afslappende ansigtsmaske som en måde at koble af på, inden du går i seng.

Sov godt!

mid banners in subpages are coming here soon

Slankekur – Tjek dit taljemål

28 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Det er ikke lige gyldigt, hvor på kroppen fedtet sætter sig. Populært inddeler man de kvindelige kropstyper i henholdsvis æble- og pærefacon. Æblefacon vil sige, at fedtet primært sætter sig på maven, mens det ved pærefacon er centreret omkring hofterne.

Når fedtet sidder på maven, er størstedelen af fedtet lagret under mavemusklerne  og omkring tarmene, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Det skyldes, at fedtet omkring maven lettere bliver frigivet til blodet, og for store mængder fedt og kolesterol i blodet er den primære årsag til ovennævnte sygdomme.

Fedt som er placeret omkring hofterne er mindre sundhedsskadeligt men til gengæld sværere at tabe. Det skyldes, at fedt, som er placeret på hofterne ligger som såkaldt underhudsfedt, hvilket befinder sig langt fra de store blodårer. Det betyder, at det er sværere for fedtet at nå til blodbanen, hvor det kan forbrændes.

Det anbefales, at kvinders taljemål ligger på maksimum 80 centimeter i omkreds. Tjek dig selv med et målebånd og find ud af, om du har æble- eller pærefacon.

OBS: Det gælder ikke, hvis du suger maven ind imens 

mid banners in subpages are coming here soon

Motion – Omvendt planke

25 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Denne øvelse er nem at lave derhjemme og meget effektiv. Med den omvendte planke styrker du balder, baglår, skuldre og triceps på en og samme tid.

Sådan gør du:

Sig med strakte ben, placér håndfladerne på gulvet bag dig og løft så bagdelen op mod loftet, så højt ud kan, mens du spænder i balderne. Hold kroppen helt strakt med vægten hvilende på håndfladerne. Saml skulderbladene på ryggen. Hold stillingen så længe du kan og sænk dig langsomt ned igen.

For at øge sværhedsgraden kan du løfte benene på skift. På den måde styrke du også forsiden af låret samt balanceevnen.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Rygning – prøver du at stoppe?

24 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Vidste du, at der i dag er 50 % færre danskere, som ryger end for blot 20 år siden?

Andelen af rygere er faldet jævnt siden 1970′erne, hvor cirka 60% af danskerne røg. I dag er tendensen, at rygerne bliver færre, men til gengæld ryger de mere. Antallet af storrygere, det vil sige folk, der ryger mere end 15 cigaretter om dagen er nemlig steget i samme periode.

Fakta om rygning:

  • Rygning slår hvert år 14.000 danskere ihjel.
  • Tobaksrøg indeholder over 4000 stoffer, hvoraf mange er giftige og kræftfremkaldende.
  • Ni ud af ti tilfælde af lungekræft skyldes rygning.

Hjælp til rygestop:

Prøver du at kvitte smøgerne, kan du få gratis og professionel rådgivning på Stoplinjen:

Stoplinien – 80 31 31 31
Gratis telefonrådgivning til alle, der ønsker at holde op med at ryge. Telefonerne er åbne mandag kl. 11-20 og tirsdag til fredag kl. 11-16. Lørdag og søndag lukket.


mid banners in subpages are coming here soon

Slankekur – Stabilt blodsukker

23 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Spis dig slank og glad ved at holde blodsukkeret stabilt dagen igennem.

Store udsving i blodsukkeret forårsager træthed, humørsvingninger og koncentrationsbesvær. Derudover øger udsving i blodsukkeret vores trang til at spise sødt, hvilket fører til en ond cirkel med forringet energi og manglende vægttab.

For at undgå udsving i blodsukkeret, bør du indtage hyppige måltider dagen igennem. Spis morgenmad senest ½ time efter, du er stået op og spis efterfølgende hver 2½ – 4. time hele dagen igennem. Et mellemmåltid kan for eksempel bestå af en grovbolle med ost, en smoothie med mandler, frugt og yoghurt, to stykker knækbrød med kødpålæg eller en stor banan plus en håndfuld nødder.

Ved at spise hyppigt dagen igennem, holder du blodsukkeret stabilt, og du vil opleve, at sukkertrangen mindskes. Et stabilt blodsukker er altafgørende for, at der kan tilføres energi til hjernen, så du holder dig frisk, glad, mæt og koncentreret dagen igennem.

Og så taber du dig oven i købet af det!

mid banners in subpages are coming here soon

Madopskrift – Papaya-salat

22 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Sommeren igennem finder du lækre, modne papayaer hos grønthandleren og i supermarkedet. Spis dem som et sundt mellemmåltid eller som en del af din morgenmad – eller prøv denne lækre papaya-salat, som smager af skønt af sommer.

Det skal du bruge:

  • 2 modne papayaer
  • 3 spsk. limesaft
  • 50 gram ristede cashewnødder
  • 1-2 spsk. ahornsirup
  • hakket sød basilikum (også kaldet thaibasilikum eller grøn basilikum)

Sådan gør du:

Flæk papayaerne og skrab kernene ud. Skræl frugten og skær den i mindre stykker. Bland en dressing af sirup og lime og hæld det over papayerne. Rist cashwnødderne på en tør pande, til de tager farve og drys dem over salaten sammen med finthakket sød basilikum.

Ernæringsinfo:

Papaya indeholder store mængder vitamin C, A og B. Vandindholdet ligger på ca. 90%. Papaya fremmer fordøjelsen og modvirker sure opstød.

Cashewnødder indeholder masser af det sunde umættede fedt, som er så vigtigt for vores sundhed. Derudover indeholder cashewnødder proteiner, kostfibre samt mineralerne magnesium, jern, selen, kobber og zink. Du får også masser af vitamin A, D, K, PP og specielt vitamin E, når du spiser cashewnødder.

Velbekomme!

mid banners in subpages are coming here soon

Wolfteam

21 juni, 20:06, by admin

تعتبر لعبة WOLFTEAM من اقوي العاب FPS الموجودة داخل الوطن العربي لانها تتمير باللغة العربية التي يسهل علي جميع الاعمار سهولة اللعب بداخلها وتتميز ايضا بوجود الكثير من انماط اللعب ومنا هذة الانماط نمط الدمار  والذي يعتبر من اهم الانماط الموجودة داخل اللعبة لانه لعبة تدمير بين الانسان والذئب المتحول. الأحمر للانسان والأزرق للذئب .إستيعاب طريق العدو والتوقيت للتدمير مهم جداً. قام الفريق الأحمر بوضع تفجيرات في أهداف معينة والفريق الأزرق يقوم بحماية الأهداف. إذا كانت المتفجرات ليست في مكانها، الفريق الذي يقضي على العدو يفوز. وإذا لم تكن المتفجرات قد وضعت في الوقت المحدد ، الفريق الأزرق يفوز إذا تم التطوع بالمتفجرات فإن الفريق الأحمر يفوز. إذا تفرقت المتفجرات الفريق الأزرق يفوز ،البشر يصبحون أقوياء من خلال الأسلحة والذئاب يصبحون اقوياء من خلال التحول. ويمكن للاعب التعرف عليها علي جميع الانماط الموجودة داخل لعبة Wolfteam Arabic عن طريق الموقع الخاص باللعبة.

mid banners in subpages are coming here soon

Kalk – får du nok?

21 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Kalk er vigtigt for vores sundhed. Det er med til at styrke hjerte, blodårer, knogler og tænder. Derudover forebygger kalk nervøsitet og forsuring af kroppen, forbedrer sårheling og giver større udholdenhed.

Vores krop indeholder samlet 1200 gram calcium, heraf befinder 99 % sig i knoglerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi indtager minimum 800 mg kalcium dagligt. Mælk, ost og andre mælkeprodukter er gode kilder til kalk, men der findes også en lang række andre fødevarer, som er med til at styrke dine knogler og dit stofskifte ved hjælp af calcium.

Følgende fødevarer indeholder så meget calcium pr. 100 g:

  • Persille 210 mg.
  • Spinat 130 mg.
  • Broccoli 100 mg.
  • Tørrede figner 200 mg.
  • Rosiner 80 mg.
  • Sojabønner 226 mg.
  • Mandler 240 mg.
  • Pistacienødder 135 mg.
mid banners in subpages are coming here soon

Hårpleje – Hjemmelavet saltvandsspray

18 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Få det hotte saltvandslook – uden at bruge en formue.

Saltvandsspray er det hotteste i øjeblikket. De professionelle produkter er dog ofte meget dyre. Her får du opskriften på din helt egen saltvandsspray – til næsten ingen penge!

Det skal du bruge:

3 teskeer havsalt

2 dl postevand eller kildevand

1 sprayflaske eller forstøver

Sådan gør du:

Opvarm vandet i en gryde eller i mikroovnen og tilsæt saltet. Rør rundt indtil saltet er opløst. Lad blandingen afkøle og hæld den på flasken. Ryst flasken – og blandingen er klar til brug. Saltvandsspray kan både anvendes i vådt og tørt hår og giver et friskt, frækt og moderne look.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon