Døjer du med trist, tørt eller glansløst hår, så prøv denne skønne hjemmelavede hårkur, som gør dit hår blødt og glat.
Det skal du bruge:
- 1 æggeblomme
- 1 halv revet agurk
- Lidt mandelolie
Sådan gør du:
Bland ingredienserne og påfør i tørt, uvasket hår. Lad kuren trække ca. 30 minutter. Fordel shampoo i håret og massér grundigt. Skyl efter med lunkent vand og gentag, indtil kuren er ude af håret. Afslut med balsam.
Derfor virker det:
Æggeblomme tilfører masser af sunde fedtstoffer og næring til håret. Agurken indeholder gode vitaminer, mens mandelolien gør dit hår glansfuldt. Alle ingredienser er naturlige og skånsomme mod dit hår.