Category Alternativ behandling

Hævede ankler

26 januar, 11:20, by Redaktionen Tags:, , ,

Hævede ankler – en naturlig løsning?

Vi har modtaget en læser-henvendelse vedrørende hævede ankler og bringer her både spørgsmål og svar i håb om, at andre kan få glæde af det:

Spørgsmål:

”Jeg lider utrolig meget af hævede ankler det spænder så meget at det kan gøre ondt. jeg får piller ( sparkal) for det som er uden den store efekt så jeg efterlyser et efektiv naturprodukt som mske kunne hjælpe mig. Mvh G.”

Svar:

Kære G.

Hævede ankler opstår som oftest på grund af en væskeansamling i ankelleddet eller i det væv, der omgiver anklen. Årsagen til, at der opstår en væskeansamling kan eksempelvis være overbelastning, en tidligere forstuvning af anklen, infektion, gigt eller lignende. Det er vigtigt, at din læge undersøger årsagen til de hævede ankler til bunds for at sikre dig en korrekt behandling.

Heldigvis er der også noget, du selv kan gøre for at mindske generne.

Venepumpeøvelser

Venepumpeøvelser er en effektiv måde at få blodet til at strømme hurtigere i benene og dermed lede væsken væk fra anklerne. Stil dig på tæer og støt dig til en væg. Sænk nu langsomt hælen ned mod gulvet og kom op på tå igen. Gentag 10-20 gange og hold en pause. Du kan også tage i svømmehallen. Især crawl er en effektiv måde at pumpe væsken ud af anklerne på.

Naturmedicin

Gyldenris- og padderokke- te virker vanddrivende, så det kan du muligvis have gavn af. Prøv at drikke 2 kopper dagligt og se, om det har nogen effekt.

Varm sennepsolie er et gammelt husgeråd, som har været anvendt mod hævede ankler i mange år. Lad to teskefulde sennepsfrø trække natten over i en kop vand. Varm blandingen forsigtigt op og påfør den på det ramte område.

Æblecidereddike menes også at have en gavnlig effekt på vand i benene. Det fås både i flydende form og som piller.

Nyrekur

Prøv også denne nyrekur, som har hjulpet mange med hævede ben og ankler: Lav en kande gyldenriste om morgenen og drik den i løbet af dagen, varm eller kold. I tre af kopperne tilsætter du 30 dråber nehprosolid. (Kan købes i helsekostbutikker). Fortsæt med kuren i 2 uger.

Alternativ behandling

Vores bedste råd vil være at opsøge en zoneterapeut eller akupunktør. Begge behandlingstyper har vist sig meget effektive i forhold til hævede ankler. Du vil formentlig allerede kunne mærke en bedring efter første behandling, både i ømheden/den spændte fornemmelse og i selve hævelsen.

Andre råd

Sørg for at hvile benene så ofte du kan. Placer dem over hjertehøjde, for eksempel på en tyk pude. Sørg også for at få masser af motion og undgå rygning og alkohol.

Held og lykke!

Med venlig hilsen,

Helseportalen

mid banners in subpages are coming here soon

Viagra fra naturen

23 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, , , ,

Viagra har flere bivirkninger, hvilket får mange til at lede efter alternativer i form af naturmedicin. En af disse er den såkaldte rosenrod, der kan fås i pilleform i helsekostbutikker. Rosenrod har dokumenteret effekt ved rejsningsproblemer og for tidlig sædafgang. Derudover har rosenrod vist sig at give øget sexlyst hos både mænd og kvinder.

Ud over at virke som naturligt viagra, har rosenrod en lang række positive egenskaber i tilgift. Rosenrod hjælper blandt andet mod træthed, stress, depression og hovedpine – og så kan det oven i købet sætte forbrændingen i vejret, så du taber dig helt uden besvær.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – frisk duft i støvsugeren

17 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Er du træt af den tunge lugt, der ofte hænger tilbage i luften, efter du har støvsuget? Prøv dette lille tip, og få et hjem, der dufter dejligt rent og frisk, hver gang du har haft støvsugeren fremme.

Det skal du bruge:

Et lille stykke vat

Æterisk olie efter eget valg

Sådan gør du:

Dryp 10 dråber af din favorit olie på et lille stykke vat og sug det op i støvsugerslangen. Duften vil blive aktiveret, hver gang du tænder støvsugeren og denne varmes op. Prøv for eksempel med dejlig, frisk eucalyptus – eller hvad med duften af hyacint eller æbleblomst? Find din favorit og gør det lidt sjovere at gøre rent!

mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – bløde og velduftende fødder

13 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Forkæl dig selv med et varmt og velduftende fodbad – og nyd den silkebløde fornemmelse på fødderne.

Det skal du bruge:

En balje

½ dl. mandelolie

10 dråber æterisk olie efter eget valg, eukalyptus giver en dejlig opfriskende fornemmelse, mens lavendel virker beroligende

1 håndfuld groft salt

Sådan gør du:

Fyld baljen med varmt vand og tilsæt olie, salt og æterisk olie. Nyd duften og varmen, mens du sidder med fødderne i baljen. Tør fødderne grundigt bagefter.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi i skuffer og skabe

09 august, 07:00, by Redaktionen Tags:

Gør dine skabe og skuffer friske og velduftende – helt enkelt.

Sådan gør du:

Tag en vatrondel og dryp 5-10 dråber æterisk olie på. Læg vattet i dit klædeskab og skab en behagelig duft, der varer længe. Lavendler og citrongræs holder aktivt møl væk – men alle dufte kan anvendes.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – spray til badeværelset

02 august, 07:00, by Redaktionen Tags:

Skab frisk duft og en indbydende stemning på dit badeværelse med denne nemme og effektive aroma-spray. Badeværelset er det rum i hjemmet, som oftest er yngleplads for virus, bakterier og mikrober. Med aroma-sprayen kan du nemt og effektivt rengøre luften og nedsætte antallet af bakterier. Samtidig dufter det dejligt.

Sådan gør du:

Bland 25 dråber eucalyptus olie, 25 dråber citronolie og 25 dråber tea tree olie. Tilsæt 1 dl vand og hæld blandingen på en lille forstøver. Ryst blandingen grundigt. Spray på badeværelset efter behov for at holde luften ren og frisk.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – rent og velduftende vasketøj

26 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Drop skyllemiddel, når du vasker – og skån både miljøet og din hud for skadelige kemiske stoffer. Dette rene, naturlige og ikke mindst super billige alternativ til almindeligt skyllemiddel, efterlader dit tøj rent og velduftende – med din helt egen yndlingsduft.

Sådan gør du:

Put almindelig vaskemiddel i din vaskemaskine – helt som du plejer. I rummet til skyllemiddel, tilfører du 2-3 spsk almindelig eddike samt 10 dråber af din favorit æteriske olie. Lavendel kan anbefales. Undgå olier med kraftige farver. Vask tøjet helt som du plejer. Eddiken gør dit tøj blødt og rent, og den æteriske olie giver en diskret og behagelig duft til det nyvaskede tøj. Eddiken affarver ikke – den er helt naturlig og derfor sundere for huden end skyllemiddel.

Med den aromatiske duft tæt på din hud, får du stor glæde af duftens sundhedsfremmende egenskaber hele dagen igennem. På Helseportalen kan du læse om de enkelte duftes virkning – klik på “aromaterapi”.

Bonus: Eddiken hjælper med at afkalke vaskemaskinen ved hver vask, og du kan derfor også spare penge på kalk-tabletter samt forlænge vaskemaskinens levetid – helt enkelt.

mid banners in subpages are coming here soon

Akupunktur mod graviditetsgener

01 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Akupunktur er efterhånden så anerkendt, at det anvendes på offentlige sygehuse landet over. Akupunktur har for eksempel vist sig at være effektivt til behandling af forskellige graviditetsgener, såsom kvalme, bækkensmerter, føleforstyrrelse i fingre, væske i kroppen, migræne, forstoppelse og rygsmerter. Akupunktur har ingen bivirkninger og kan derfor være at foretrække fremfor traditionel medicin.

Nogle sygehuse tilbyder gratis akupunktur-behandling af deres gravide patienter. Også under selve fødslen kan akupunktur virke smertestillende. Behandlingen foregår ved, at der stikkes meget tynde, sterile engangsnåle gennem huden i bestemte punkter i ansigtet, på kroppen og i ørerne. Nålene ændrer energibalancen i kroppen på en skånsom og effektiv måde, så der opnås større velvære.

Forhør dig hos dit sygehus for at høre, hvorvidt de tilbyder akupunktur.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – Duften af cedertræ

14 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Prøv aromaterapi derhjemme – det er både nemt og sjovt. Æteriske olier kan købes i alle helsekostbutikker og større Matasbutikker. Under kategorien “aromaterapi” kan du finde inspiration til, hvordan du bruger duftene derhjemme.

I dag ser vi nærmere på æterisk olie med cedertræ.

Virkninger

Cedertræ virker beroligende og afstressende. I aromaterapi anvendes cedertræ ofte til meditative cermonier og i forbindelse med alle former for meditation. Cedertræ klarer og styrker sindet og giver en god jordforbindelse. Fysisk virker cedertræ antiseptisk. Det styrker nyrene, dæmper talgproduktion ved fedtet hud, modvirker appelsinhud, styrker lymfesystemet og giver en bedre fedtomsætning i huden.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – Appelsinduft

07 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Aromaterapi med æteriske olier har mange gode og sundhedsfremmende egenskaber – og så er det både behageligt og hyggeligt at anvende.

I dag ser vi nærmere på appelsin-duft.

Virkning

Æterisk olie med appelsin er en behagelig og forfriskende duft, som virker opløftende og opmuntrende på humøret. I aromaterapi anvendes appelsin til behandling af tristhed, stress og anspændthed. Appelsinolie virker afbalancerende, stimulerende og varmende. Appelsin modvirker depression og fremmer en god nattesøvn. Derudover har appelsin en positiv virkning på fordøjelsessystemet. Fortynd olien med lidt vand og smør den på maven for en lindrende effekt. Du kan også prøve at dryppe lidt appelsinolie i en aromalampe og nyde duften i dit hjem – for en beroligende og opkvikkende effekt.
Hudpleje

Også huden kan have god effekt af appelsin olie. Lav et ansigtskompres med appelsin olie og nyd de gode virkninger. Appelsinolie er særligt god til træt, fedtet hud eller hud med rynker. Find opskriften på ansigtskompres under Hudpleje!

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon