Category Naturmedicin

Viagra fra naturen

23 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, , , ,

Viagra har flere bivirkninger, hvilket får mange til at lede efter alternativer i form af naturmedicin. En af disse er den såkaldte rosenrod, der kan fås i pilleform i helsekostbutikker. Rosenrod har dokumenteret effekt ved rejsningsproblemer og for tidlig sædafgang. Derudover har rosenrod vist sig at give øget sexlyst hos både mænd og kvinder.

Ud over at virke som naturligt viagra, har rosenrod en lang række positive egenskaber i tilgift. Rosenrod hjælper blandt andet mod træthed, stress, depression og hovedpine – og så kan det oven i købet sætte forbrændingen i vejret, så du taber dig helt uden besvær.

mid banners in subpages are coming here soon

Tranebær – dokumenteret virkning på urinvejsinfektioner

03 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Tranebær og tranebærsaft er kendt for at kunne forebygge og helbrede blærebetændelse og andre urinvejsinfektioner. Som med meget andet naturmedicin har man dog savnet dokumentation for virkningen.

Det findes der nu!

Dokumenteret virkning

En ny amerikansk undersøgelse foretaget på 153 kvinder dokumenterer tranbærenes positive egenskaber. Forsøgspersonerne fik henholdsvis 300 ml tranebærsaft og 300 ml kunstig drik med samme farve udleveret gennem en periode på 6 måneder. Herefter blev kvinderne testet for urinvejsinfektioner. Der viste sig at være langt færre urinvejsinfektioner blandt kvinderne, som fik tranebærsaft end i den anden gruppe. Tranebærgruppen havde hele 42 % lavere risiko for infektion i forhold til placebogruppen.

Urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion er en hyppig lidelse blandt piger og kvinder og optræder ofte i forbindelse med graviditet, kulde samt alderdom. Det skønnes at 20 – 30 % af ældre kvinder jævnligt døjer med urinvejsinfektion. Symptomerne kan være svide og smerte samt problemer med at lade vandet.

Hvorfor virker tranebær?
Urinvejsinfektioner skyldes ofte den såkaldte coli-bakterie. Forskere mener, at tranebær indeholder mindst to forskellige stoffer, som blokerer receptorer på netop coli-bakterier, så de ikke kan sætte sig fast på slimhinden i urinvejene og skabe infektion.
Trænebærsaft kan købes i helsekostbutikker, på apoteket og i Matas.

mid banners in subpages are coming here soon

Naturmedicin – sundere end alm. medicin?

18 maj, 07:00, by Redaktionen Tags:

Naturmedicin har ry for at være meget mildere og sundere end traditionel medicin. Det skyldes vores opfattelse af, at naturens egne præparater er naturlige og dermed sunde for os.

Dette er imidlertid en noget ensidig og fejlagtig opfattelse.

Naturen inderholder masser af giftige forbindelser, kræftfremkaldende stoffer og pesticider, som kan have en skadelig effekt på kroppen. Derudover har naturmedicin den ukendte faktor, at det ikke altid vides præcis, hvordan præparatet virker – og hvordan det interagerer med eventuel anden medicin.

Der er set mange eksempler på, at naturmedicin påvirker virkningen af anden medicin – eller at to slags naturmedicin interagerer på en skadelig måde, f.eks. kan det påvirke omsætningen i stofskiftet eller udskillelsen gennem nyrer og galde.

Derudover kan man naturligvis også være allergisk overfor bestemte naturpræparater, hvorfor naturmedicin indeholdende disse ingredienser bør undgås.

Naturmedicin kan være et rigtig godt alternativ til syntetisk medicin – og hvis ellers forholdene er korrekte, kan det også være et sundere valg. Men det er vigtigt, at man ikke blindt vælger naturmedicin i den tro, at det altid er det sundeste valg.

Husk altid at fortæl din læge, hvis du tager naturmedicin, så du kan undgå de uheldige kontravirkninger.

mid banners in subpages are coming here soon

Kosttilskud som lover mere energi

20 april, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Overalt i helsekostbutikker, Matas og supermarkeder bliver der solgt kosttilskud, som angiveligt kan hæve vores energiniveau. Men virker de?

En nyere undersøgelse foretaget af ernæringsekspert Per Brændgaard fra Ankerhus Seminarium CVU, Sjælland sætter fokus på energitilskud

Energitilskud er kendetegnet ved at indeholde forskellige urter, som kan øge vores ydeevne og energiniveau. Undersøgelsen bekræfter disse urters virkning. Imidlertid viser undersøgelsen også, at denne virkning er kortsigtet, det vil sige, at effekten langsomt falder, idet kroppen vænner sig til de stimulerende ingredienser. Efter nogen tid vil effekten helt ophøre, og forskellige bivirkninger såsom søvnbesvær kan optræde i stedet.

Per Brændgaard anbefaler derfor, at man undgår energitilskud og i stedet skaber mere energi gennem en sund livsstil og ændret mental indstilling.

mid banners in subpages are coming here soon

Naturmedicin – dagens lægeplante: Rød solhat

17 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Rød solhat – slip for forkølelse.

Rød solhat er en populær lægeplante, som effektiv kan forebygge forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse, influenza og bronchitis. Planten fås typisk i flydende, koncentreret form, somme tider tilsat timian, der fremmer den antibiotiske virkning.

Rød solhat kendes også under navnene: Echinacea purpurea, Echinacea angustifolia og Echinacea palida. Det er en staude, som blomstrer fra juli måned og er kendt for sin effektive, immunstimulerende egenskaber.

Vores immunforsvar består af en mængde celler, som skal arbejde sammen i et nøjagtigt mønster for at fungere optimalt. Udtræk af Rød Solhat sørger for, at cellerne arbejder aktivt og konstruktivt sammen, så der opnås en hensigtsmæssig og afbalanceret reaktion på forkølelse. Undersøgelser har vist, hvordan menneskeblod tilsat Rød Solhat efter ganske kort tid begyndte at danne aktive immunfaktorer.

Rød Solhat er i dag en af de bedst dokumenterede lægeplanter til at styrke immunforsvaret og forebygge forkølelse.

Du finder Rød Solhat i Matas, helsekostbutikker, på apoteket og i større supermarkeder.

mid banners in subpages are coming here soon

Naturmedicin – definition

11 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Naturmedicin dækker over en lang række lægemidler til behandling af lettere sygdomme. Begrebet anvendes imidlertid i flæng om flere forskellige produkter, og det er således nyttigt at være opmærksom på forskelle.

Naturmedicin anvendes typisk omkring følgende 2 begreber:

Naturlægemidler

Kosttilskud

Vi skal her forsøge at adskille begreberne.

1. Naturlægemidler

Naturlægemidler er at betragte som medicin og hører lovgivningsmæssigt under Lægemiddelloven. Et naturlægemiddel består af en koncentreret blanding af de stoffer, som findes i et naturligt forekommende materiale fra planteriget, dyreriget eller mineralriget. De indsamlede stoffer omdannes til tabletter, kapsler eller dråber og forekommer udelukkende i koncentrationer, der ikke er væsentlig højere, end de findes i naturen.

2. Kosttilskud

Kosttilskud er at betragte som supplement til en mangelfuld kost og hører lovgivningsmæssigt under Levnedsmiddelloven, hvilket betyder, at de skal registreres hos Fødevarestyrelsen. Et kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer eller andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning på organismen, for eksempel vitaminer, mineraler, plantestoffer eller fedtsyrer. Kosttilskud indeholder altid moderat doseret vitamin og mineral, ved høje doser defineres produktet som naturlægemiddel.

mid banners in subpages are coming here soon