Category Mad som medicin

Proteiner fra bælgfrugter – gør det nemt for dig selv

04 oktober, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Dag for dag bliver vores krop fornyet og genopbygget fra inderst til yderst. Materialerne hertil kommer fra det protein, du spiser. Den genetiske struktur i samtlige af kroppens celler består af protein: Dine muskler, din hjerne, din hud osv. Protein er således nødvendigt for at opnå en stærk og sund krop.

Protein fås typisk fra kød, fjerkræ, fisk og æg. Men der findes et alternativ, som er langt billigere – og som er et fremragende og sundt alternativ til alle, der ønsker at spise vegetarisk eller bare holde en kødfri dag om ugen.

Alternativet er bælgfrugter såsom tørrede linser, bønner og kikærter. Disse bælgfrugter er gode proteinkilder, som enten kan erstatte kødet eller anvendes som tilbehør/supplement til en ret.

Der er mange, som synes det er besværligt at anvende de tørrede bælgfrugter i madlavningen. Her er nogle tips, som gør det nemmere at få bønner og linser med på bordet.

Bønner og kikærter har det til fælles, at de skal stå i blød natten over. Det kan gøre det svært at planlægge. Lav derfor en stor portion bønner/linser, kog dem og frys dem ned i mindre portionsstørrelser. Således kan du nemt tage en pose op og putte dem direkte ned i den gryderet/salat du laver.

Linser skal ikke stå i blød men koges ligesom ris. Prøv at skifte risen ud med linser eller lav en blanding af halv linser og halv ris. På den måde får du nemt integreret linserne i din favoritretter.

Linser er også gode til sammenkogte retter og supper, hvor de giver ekstra fylde og en længere mæthedsfornemmelse.

Med bare 100 gram linser/bønner fårdu samme proteinindhold som 100 gram kylling – både nemt og billigt.

God fornøjelse!

Kilder:

www.dr.dk/sundhed

www.alun.dk

mid banners in subpages are coming here soon

Porrer – Dagens grønsag

26 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Porrer er en klassisk, sund og alsidig efterårsgrønsag, som allerede nu begynder at falde i pris og stige i smag. Som med alle andre frugter og grønsager gælder det om at spise efter årstiden for at få bedst mulig smag og flest mulige vitaminer.

Porrer kan bruges til næsten alle retter og smager herligt både rå og tilberedt.

Udseende og årstid:

Sæson: august – januar

Porrer tilhører løgfamilien og har en let smag af løg. Den grønne top, der stikker op over jorden skæres som oftest fra, kun ved små, meget fine porrer kan toppen anvendes til eksempelvis salater. Porrer dyrkes i Danmark til langt ud på efteråret, da den tåler kulde godt. Det betyder, at du kan finde lækre, danske porrer i butikkerne til langt ud på vinteren.

Anvendelse:

Porrer kan både dampes, bages, koges, anvendes i supper og spises rå i blandede salater. Prøv for eksempel at snitte porrer i tynde ringe og anvend dem som garniture. Hele porrer koges i cirka 5 minutter i letsaltet vand. Tilsæt gerne nogle dråber olie og lidt salt, da det hjælper med at holde på vitaminer og farver. Med den lækre, milde løgsmag er porrer også oplagte at tilsætte i alle sammenkogte retter. Til vinter er det skønt med en kartoffel/porre-suppe, som smager dejligt og er sprængfyldt med gode vitaminer. Husk altid at skylle porrerne grundigt inden brug, da der kan sidde meget jord mellem bladene. Et tip er at skære nogle lange snit på tværs, så du kan åbne porren og vaske jorden ud.

Ernæringsinfo:
Porrer er sundere end løg, da de indeholder flere kulhydrater, folatsyre og flere mineraler. Du kan derfor med fordel udskifte løgringene på smørrebrødet med porre-ringe. Porrer indeholder desuden masser af jern. Et halvt kilo porrer dækker det daglige jernbehov og 1/3 af det daglige kalcium-behov. Porrer er også meget rige på c-vitaminer og betacarotener. Betacartoner bliver i kroppen omdannet til a-vitaminer, der styrker øjne og hud og modvirker rynker.

mid banners in subpages are coming here soon

Chokolade er sundt

18 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

… vel at mærke, hvis du spiser den mørke af slagsen. Chokolade med et højt indhold af kakao har nemlig så mange sundhedsfremmende egenskaber, at forskere kalder det en grønsag forklædt som slik.

Sunde indholdsstoffer

Vi er opdraget til at anse chokolade for usundt, men der er stor forskel på chokolade. Vælger du chokolade med et højt indhold af kakao – gerne økologisk og af god kvalitet, opnår du faktisk en lang række positive virkninger.

Mørk chokolade indeholder masser af de sunde fedtstoffer, vi også kender fra for eksempel rapsolie. Fedtsyrerne er sunde for både hjerte og hjerne. Det siges, at mørk chokolade bevarer vores mentale sundhed langt ind i alderdommen. Kakao indeholder også de såkaldte polyfenoler, der kendes som de livsforlængende stoffer i te. Kakaosmør har dog fire gange så mange polyfenoler som te! Derudover indeholder chokolade magnesium og theobromin, som virker blodtrykssænkende.

Chokolade slanker

Er du på slankekur, kan det også være en fordel at snuppe et stykke mørk chokolade. Mørk chokolade giver nemlig en stor mæthedsfølelse. Det ligger tungt og længe i mavesækken og sender dermed signaler til hjernen om, at den er mæt. Når hjernen føler sig mæt, stopper den med at bede om flere kalorier. Fordi mørk chokolade indeholder stearinsyre, optages den dårligt i tarmen, og det meste fedt passerer dermed direkte gennem kroppen uden at sætte sig.

Naturligt afroditikum

Som en ekstra bonus, er chokolade med til at fremme vores sexlyst. Der findes dokumentation for, at kvinder, der regelmæssigt spiser chokolade, har mere sexlyst end kvinder, der ikke spiser chokolade. Sidst men ikke mindst siges den hårde stearinsyre fra mørk chokolade at kunne give fastere bryster.

Der er altså al mulig grund til at snuppe et stykke chokolade om dagen! Men husk: Det bliver ikke sundere, jo mere du spiser :-)

mid banners in subpages are coming here soon

D-vitamin til frokost

11 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Sommeren er i sin afsluttende fase, og snart er det slut med at få tanket naturligt op med D-vitamin fra solens stråler. D-vitamin er altafgørende for vores sundhed og humør, og det er derfor vigtigt at få nok gennem kosten i de mørke måneder.

Prøv denne lækre mad til frokost – den er sprængfyldt med naturligt D-vitamin og smager herligt!

Det skal du bruge:

Rugbrød

Kippers på dåse

1 løg

1 æg

lidt purløg

Sådan gør du

Steg ægget på panden – lav scramble eggs eller spejlæg efter din personlige smag. Anret rugbrødet med kippers, løgringe, æg og fintklippet purløg. Skal det være ekstra fint, kan du også pynte med et salatblad eller nogle tomatbåde.

Velbekomme!

mid banners in subpages are coming here soon

Te er sundere end vand

05 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Te er ikke vanddrivende, som hidtil formodet. Faktisk indeholder te så mange sundhedsfremmende egenskaber, at det kan være at foretrække frem for vand. Dette er konklusionen af en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra tidsskriftet The European Journal of Clinical Nutrition, ledet af Dr. Carrie Ruxton. Forskerne mener, at mindst tre kopper te dagligt er mindst lige så godt – muligvis endnu bedre – end at drikke flere liter vand.

Hvorfor er te sundt?

Te er sundt, fordi det tilfører masser af væske til kroppen. Derudover har det en beskyttende virkning mod hjertelidelser og visse kræftformer. Årsagen til teens mange sundhedsfremmende egenskaber er det høje indhold af den særlige antioxidant, kaldet flavonoider. Flavonoider forebygger aktivt ødelæggelsen af celler i kroppen og beskytter dermed imod kræft. Med hensyn til hjertet, har te vist sig at beskytte imod hjerteanfald. Derudover styrker te både tandsæt og knogler.

Forskerne anbefaler, at man drikker mindst 2 liter væske dagligt, heraf må mindst halvdelen gerne være te.

mid banners in subpages are coming here soon

Vandmelon virker som Viagra

03 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Vandmelon har samme virkning som potenspillen Viagra. Det er den overraskende konklusion på ny amerikansk forskning.

Vandmelon indeholder stoffet citrulline, som i fordøjelsessystemet omdannes til aminosyren arginine. Arginine øger produktionen af kvælstofilte, hvilket får blodkarrene til at slappe af. Viagra virker på nøjagtig samme måde – og vandmelon menes derfor at kunne både behandle og forebygge ompotens.

Forskningsprojektet er finansieret af det det amerikanske landbrugsministerium og administreres af universitetsleder Bhimanagouda S. Patil fra Texas A&M’s center for forbedring af frugt og grøntsager.

Bhimanagouda S. Patil udtaler: “Vandmelon er måske ikke så organ-specifikt som viagra, men det er en fantastisk måde at få blodkarrene til at slappe af uden medicinske bivirkninger.”

Vær dog opmærksom på, at du skal spise næsten halvanden liter vandmelon, før virkningen opnås.

mid banners in subpages are coming here soon

Vandmelon – Dagens frugt

19 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Netop nu bugner butikkerne med vandmeloner. Vandmeloner har et højt vandindhold og næsten ingen kalorier.

Udseende og årstid:

Der findes mange forskellige sorter indenfor vandmelon. De varierer i både størrelse, form og farve. Den røde vandmelon med grøn skræl, som vi kender herhjemme er en af verdens allerstørste frugter. Vandmelonen stammer oprindeligt fra Afrika, men dyrkes i dag mange steder, særligt ved Middelhavet. Vandmeloner kræver tørt og varmt klima, og højsæsonen er derfor i sommermånederne.

Anvendelse:

Vandmelon egner sig ikke til frysning, da fibrene mister deres væskebindende evne. Man kan godt spise kernerne, de passerer gennem tarmen uden at blive fordøjet.
Ernæringsinfo:

Vandmelon indeholder hele 95% vand. Sukkerindholdet og dermed kalorieindholdet er lavere end i andre melonsorter. Fra vandmelon får du C-vitamin, A-vitamin, kalium og kostfibre. Vandmelon har en naturligt kølende effekt og er derfor oplagt at spise på særligt varme dage.

mid banners in subpages are coming here soon

Omega 3 giver sundt hjerte

12 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Ny engelsk undersøgelse fastslår endnu engang de mange sundhedsfremmende egenskaber der er at finde i omega 3 fedtsyrerne. Undersøgelsen viste, at omega 3 fedtsyrer kan nedsætte risikoen for livstruende hjerteproblemer betragteligt hos både raske mennesker og de, der tidligere har haft blodpropper, hjertestop eller andre hjerteproblemer.

Årsagen til omega 3 fedtsyrernes positive indvirkning på hjertet skal findes i den stabiliserende effekt på hjerterytmen. Omega 3 fremmer udskiftningen af fedt i cellerne, hvilket giver en mere stabil hjerterytme.

Omega 3 får du blandt andet fra vegetabilske olier, fed fisk, avokado og nødder.

mid banners in subpages are coming here soon

Kalk – får du nok?

21 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Kalk er vigtigt for vores sundhed. Det er med til at styrke hjerte, blodårer, knogler og tænder. Derudover forebygger kalk nervøsitet og forsuring af kroppen, forbedrer sårheling og giver større udholdenhed.

Vores krop indeholder samlet 1200 gram calcium, heraf befinder 99 % sig i knoglerne.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi indtager minimum 800 mg kalcium dagligt. Mælk, ost og andre mælkeprodukter er gode kilder til kalk, men der findes også en lang række andre fødevarer, som er med til at styrke dine knogler og dit stofskifte ved hjælp af calcium.

Følgende fødevarer indeholder så meget calcium pr. 100 g:

  • Persille 210 mg.
  • Spinat 130 mg.
  • Broccoli 100 mg.
  • Tørrede figner 200 mg.
  • Rosiner 80 mg.
  • Sojabønner 226 mg.
  • Mandler 240 mg.
  • Pistacienødder 135 mg.
mid banners in subpages are coming here soon

Solskoldning – Agurk lindrer

10 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Er du blevet forbrændt og solskoldet, så prøv med agurk. Agurkens kølende effekt har en svalende og genopbyggende virkning på huden. Læg et par skiver rå agurk på det forbrændte område eller riv noget agurkesaft og smør det forsigtigt på huden.

mid banners in subpages are coming here soon