
Er ungerne vilde med pølsehorn?
Her er en opskrift med færre kalorier og flere fibre end de traditionelle pølsehorn med røde pølser og meget sukker.
Det skal du bruge:
3 dl. skummetmælk
25. gram gær
2 tsk havsalt
1 tsk økologisk rørsukker
200 gram friskost naturel
200 gram sigtemel
300 gram hvedemel
8 kyllingepølser
Sådan gør du:
Lun mælken i en gryde, hæld den i en skål og rør gæren i. Tilsæt de øvrige ingredienser og slå dejen godt sammen. Lad hæve under viskestykke i 1 time. Drys mel på bordet og ælt dejen grundigt. Den den i to og rul dem flade. Skær hver cirkel ud som en lagkage. Læg et stykke pølse på det brede stykke og rul sammen til horn. Efterhæv på en bageplade i ca. 15 minutter. Pensl med mælk eller vand og drys med sesamfrø. Bages ca. 12 min. ved 225º.
Ernæringsinfo:
Blandingen af sigtemel og hvedemel giver et højere indhold af kostfibre. Friskost og mælk indeholder gode proteiner og kalk. Kyllingepølser er mere kalorielette end pølser af svinekød, og så indeholder de ingen farvestoffer.
Velbekomme!
mid banners in subpages are coming here soon

Kaffe indeholder det opkvikkende stof koffein, som ved intensivt forbrug kan skabe afhængighed. Intensivt forbrug vil sige mere end 3 kopper dagligt. Afhængigheden kommer til udtryk ved ubehag i de perioder, hvor man ikke får sin koffein. Ubehaget kan være hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær mm. – altså abstinenssymptomer, som det kendes fra andre typer afhængighed.
En måde at komme over sin afhængighed er ved gradvist at nedtrappe forbruget over en periode på et par uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst drikker 2-3 kopper kaffe dagligt. Holder man sig til dette niveau, har kaffe faktisk en lang række sundhedsfremmende egenskaber.
Læs meget mere om kaffe HER
mid banners in subpages are coming here soon

Det dufter så dejligt og passer perfekt til de mørke måneder. Og så er det et sundt alternativ til eksempelvis vingummi og anden slik med mange tilsætningsstoffer.
Her får du en nem opskrift, så du kan lave dine egne brændte mandler.
Det skal du bruge:
300 gram mandler
300 gram flormelis
1 dl. vand
Sådan gør du:
Varm en pande op på høj varme og tilsæt alle ingredienser. Rør rundt og lad mandlerne stege, indtil du hører en knækkende lyd. Tag mandlerne af og læg dem på et stykke bagepapir. Skil dem ad inden de bliver kolde.
Ernæringsinfo:
Mandler har et højt indhold af de sunde essentielle fedtsyrer. Trods sukkeret er det et langt sundere valg end traditionelt slik, når den søde tand skal forkæles. Og så er det også hyggeligere.
God fornøjelse!
mid banners in subpages are coming here soon

Hyben – rig kilde til C-vitamin
Netop nu bugner klitroserne med sorte hyben, der er sprængfyldt med C-vitamin. Tag familien med på en hyggelig hyben-tur og brug eftermiddagen på at sylte, bage eller henkoge. Ved at putte de sunde hyben på glas, kan du gemme nogle af sommerens gode C-vitaminer til den lange vinter.

Sådan finder du de sorte hyben
Klitrosen vokser typisk i nærheden af kysten. Den er lavere og mere spinkel end den traditionelle hybenrose og kan kendes på sine flødefarvede blomster og små sorte hyben.
Sådan tilbereder du dine hyben
Skær bunden ud af frugten og fjern frøene med en ske. Både top og bund fra dine hyben er spiselige. Hyben kan anvendes til alt fra syltetøj og supper til brændevin og dessertsauce. For at få dine hyben til at række længere, kan du med fordel blande dem med æbler, pærer eller andre søde frugter.
Uanset hvordan du vælger at tilberede dine hyben, er arbejdet en god investering i din families sundhed. Og så er det hyggeligt både at samle og tilberede de vilde frugter i fællesskab.
God fornøjelse!
Kilde: www.dr.dk/sundhed
mid banners in subpages are coming here soon
Er du træt af marmelade? Prøv dette lækre og sunde alternativ, du selv kan lave.

Det skal du bruge:
250 gram tørrede abrikoser.
150 gram mandler eller cashewnødder
1 spsk. kakao
1 tsk. vanille
Sådan gør du:
De tørrede abrikoser dækkes med vand og sættes i blød et par timer. Herefter blendes de med vandet og de øvrige ingredienser. Blend indtil massen er blød og cremet. Smag til og tilsæt evt. mere kakao eller vanille.
Ernæringsinfo:
Tørrede abrikoser indeholder masser af sunde kostfibre, der forlænger mæthedsfølelsen og forbedrer fordøjelsen. Nødder giver dig sunde, umættede fedtsyrer, som styrker både hjerte og hjerne.
Tips:
Kan bruges til sund smørepålæg uden kunstige tilsætningsstoffer. Morgen middag eller aften.
mid banners in subpages are coming here soon

Rugbrød er en af de sundeste madvarer i den danske kultur. Det indeholder masser af sunde kostfibre, korn og vitaminer. Imidlertid er det ikke alt rugbrød, der er lige sundt. Nogle brød indeholder nemlig alt for meget salt og for få af de gode fibre.
Hvordan vælger du så det rigtige brød? For at få det sundeste rugbrød, bør du læse på varedeklarationen og vælge et brød med mindst muligt salt og fleste mulige fibre. Kalorieindholdet er misvisende at gå også – også selvom du er på slankekur. Eftersom nødder og korn indeholder meget fedt, får de nemlig det samlede kalorieindhold til at stige – men på en sund måde.
Derfor: Gå efter lidt salt og mange fibre, hver gang du køber rugbrød. Og husk så også at vælge et, du synes smager godt – det gør det nemmere at snuppe et stykke rugbrød med ost fremfor kage eller slik, når eftermiddagssulten melder sig.
mid banners in subpages are coming here soon

Sommeren er i sin afsluttende fase, og snart er det slut med at få tanket naturligt op med D-vitamin fra solens stråler. D-vitamin er altafgørende for vores sundhed og humør, og det er derfor vigtigt at få nok gennem kosten i de mørke måneder.
Prøv denne lækre mad til frokost – den er sprængfyldt med naturligt D-vitamin og smager herligt!
Det skal du bruge:
Rugbrød
Kippers på dåse
1 løg
1 æg
lidt purløg
Sådan gør du
Steg ægget på panden – lav scramble eggs eller spejlæg efter din personlige smag. Anret rugbrødet med kippers, løgringe, æg og fintklippet purløg. Skal det være ekstra fint, kan du også pynte med et salatblad eller nogle tomatbåde.
Velbekomme!
mid banners in subpages are coming here soon

Denne lækre smoothie er sprængfyldt med vitaminer – og smager herligt i varmen.
Dette skal du bruge:
2 ferskner
½ bakke blåbær
3 dl. yoghurt natural
3 spsk honning
Isterninger
Sådan gør du
Blend alle ingredienser og server i høje glas med sugerør. Smag evt. til med mere honning, hvis du vil have mere sødme.
Ernæringsinfo
Blåbær siges at være den fødevare med det højeste indhold af antioxidanter. Derudover er de blåsorte bær fyldt med vitamin A og C.
mid banners in subpages are coming here soon

Denne lækre og sunde smoothie passer perfekt til de varme sommerdage. Server den for vennerne eller nyd den til en god bog under parasolen.
Det skal du bruge:
Friskpresset appelsinjuice
Friske eller frosne hindbær
En lille bøtte græsk yoghurt
Lidt minimælk, til den ønskede konsistens er opnået
En håndfuld isterninger
Sådan gør du:
Blend alle ingredienser og server i høje glas med sugerør. Skal det være ekstra festligt, kan du pynte glaskanten med en skive appelsin og måske en lille papirparaply.
Ernæringsinfo:
Både hindbær og appelsin indeholder store mængder C-vitamin. Derudover indeholder hindbær sunde kostfibre, som forlænger mæthedsfølelsen. Mælkeprodukterne giver dig kalcium – og så får du også masser af væske.
mid banners in subpages are coming here soon


Er du træt af leverpostej og andet traditionelt pålæg? Så prøv denne lækre og sunde bønnepostej, som smager hen ad humus og egner sig perfekt til sommerens sandwich eller et stykke ristet brød.
Det skal du bruge:
500 g kogte bønner efter frit valg, f.eks. soyabønner, brune bønner eller hvide bønner.
2 løg
2 spsk olie
100 g rasp
2 dl mælk
1 tsk garam masala, lidt hvidløg, chili eller et andet krydderi du holder af
2 tsk karry
2 tsk paprika
3 tsk havsalt
Hvis massen er for tør, kan du evt. tilsætte 1-2 æg
Sådan gør du:
Læg bønnerne i blød i 12 timer og kog dem til de er møre. Hak lågene og svits dem i olien. Tilsæt krydderier. Blend alle ingredienser i en foodprocessor og hæld det over i en bageform. Bages i cirka en halv time ved 175 grader.
Ernæringsinfo:
Bønner er særdeles rige på proteiner, B-vitaminer, E-vitamin, kalcium og jern. Soyobønner indeholder mere protein end mælkeprodukter men intet kolesterol.
Velbekomme!
mid banners in subpages are coming here soon