Category Træningsudstyr

Løb i bare tæer

23 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Sidste nye trend indenfor motionsløb – er løb i bare tæer. Mennesket er bygget til at løbe i bare tæer – det har vi altid gjort, lige indtil nogle fandt på at tjene penge på løbesko. Men måske er moderne løbesko slet ikke nødvendige?

Mindre stødbelastning

Nye studier viser, at mennesker, som er vant til løb på bare fødder sætter fødderne anderledes end mennesker, der løber i sko. Løbesko er designet med høj hæl og støddæmpning, hvilket betyder, at løberen lander på hælen først. Mennesker der løber på bare tæer, derimod, lander på forfoden eller midtfoden. På denne måde udnyttes fodens naturlige støddæmpning optimalt, og selv ved løb på hårdt underlag, er dette mere skånsomt for led og knogler.

Moderne løbesko en misforståelse?

I virkeligheden er der ingen videnskabelige årsager til, at en løbesko ser ud, som den gør. Mennesket er skabt til at løbe på bare tæer – og dette er måske den sundeste måde for os at løbe på? I USA er det blevet populært med “Pose running”, det vil sige barfodsløb. I denne type løb lander man på forfoden eller midtfoden. Man løber mere fremadlænet og tager kortere og hurtigere skridt.

Men hvad så når det sner?

Nu er det imidlertid ikke altid og alle steder, der egner sig til barfods-løb. Sne, kulde, glasskår, skarpe sten osv. sætter sine naturlige begrænsninger.  Derfor er der nu startet en produktion af “sko til barfodsløb” hvilket lyder paradoksalt, men ikke desto mindre sælger godt allerede. Skoene er designet for større bevægelsesfrihed og giver en anden, mindre stød-belastende landing på foden.

Nysgerrig?

Skulle du få lyst til at prøve kræfter med barfods-løb, så husk, at heller ikke denne type løbesko er der videnskabelige beviser for er optimale. Selvom skoene giver mindre stødbelastning, kan der muligvis være andre bivirkninger, som ikke er kendte endnu. Men faktum er dog, at de traditionelle løbesko ikke nødvendigvis giver sundere løb – og før Nike, Adidas osv. kom på banen, løb vi alle i bare tæer – helt uden problemer.

mid banners in subpages are coming here soon

Slankekur – slip af med kiloene efter din fødsel

22 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Mange kvinder kæmper med kiloene, efter de har født, men som nybagt mor kan det være svært at finde tid til at komme i fitnesscentret.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med motionen efter din fødsel.

  • Køb en babyjogger og udskift barnevogns-slentre-turene med en god løbetur i høj fart. Baby vil nyde at komme med på tur, og du kan løbe præcis, når det passer dig.
  • Læg dig på gulvet og lav gymnastik sammen med din baby. Løft din baby i strakte arme, rul og tuml eller sjove svinge- og rideture. Det er god og sjov motion for jer begge – og gymnastikken forbedrer babyens motorik.
  • Hvis din baby kan lide at sidde i en bæresele, giver det gode muligheder for ekstra hård motion. Tag trapperne op og ned flere gange i træk, gå en tur i rask tempo eller stil dig på gulvet og lav nogle gode balleøvelser, hvor du drager nytte af babyens vægt.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Powerhoop – nyt og sjovt træningsudstyr

22 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Moderne version af den klassiske hulahopring giver dig spændstig talje og stærk ryg!

Hvis du vil have en tynd og flot talje på en nem, sjov og effektiv måde – så var det måske en idé at investere i en Powerhoop.

En powerhoop er en ny og smart udgave af den gammeldags hulahopring, der er specielt designet til at give en slank og stærk talje.

Forskellen på de gamle hulahopringe og de nye powerhoops er, at de nye ringe er større og desuden polstret med en lækker, farverig gummibelægning. Den øgede vægt gør ringen til et effektivt træningsredskab, som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene.

De nye powerhoops er et oplagt valg til alle med svag ryg, idet ringen er skånsom og effektiv på samme tid. Den store diameter på Powerhoop’en gør den nem at bruge, og den tunge, polstrede ring trimmer effektivt musklerne ved bare få minutters brug om dagen.

Når du bruger din powerhoop, bør du jævnligt skifte retning, så du får trænet musklerne i begge sider af kroppen.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon