Category Skønhed

Hårkur – nemt og billigt

01 september, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Døjer du med trist, tørt eller glansløst hår, så prøv denne skønne hjemmelavede hårkur, som gør dit hår blødt og glat.

Det skal du bruge:

- 1 æggeblomme
- 1 halv revet agurk
- Lidt mandelolie

Sådan gør du:

Bland ingredienserne og påfør i tørt, uvasket hår. Lad kuren trække ca. 30 minutter. Fordel shampoo i håret og massér grundigt. Skyl efter med lunkent vand og gentag, indtil kuren er ude af håret. Afslut med balsam.

Derfor virker det:

Æggeblomme tilfører masser af sunde fedtstoffer og næring til håret. Agurken indeholder gode vitaminer, mens mandelolien gør dit hår glansfuldt. Alle ingredienser er naturlige og skånsomme mod dit hår.

mid banners in subpages are coming here soon

Hårkur – helt enkelt

24 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Få silkeblødt hår – helt enkelt. Med denne nemme opskrift slipper du for parabener og andre skadelige kemikalier, det er 100 % naturligt og ikke mindst super billigt. Kuren er ideel til alle med tørt og skadet hår.

Det skal du bruge:

Olivenolie

Sådan gør du:

Fordel en håndfuld olivenolie i tørt hår inden sengetid. Sov med det natten over (husk et håndklæde på puden). Om morgenen vasker du det ud ved først at fordele shampooen i håret, dernæst vand. Gentag vask, indtil al olien er ude af håret. Kuren kan anvendes en gang om ugen.

Sådan virker det:

Olien trænger ind i hvert hårstrå og tilfører fugt og vitaminer. Når du sover med olien har den god tid til at arbejde sig ind i håret. Derudover vil varmen fra din hovedbund og puden få hårstråene til at åbne sig, så de er mere modtagelige for oliens gode egenskaber. I Italien er olivenolie blevet brugt som skønhedsprodukt i årtusinder.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – ansigtsmaske med kiwi

20 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Denne lækre ansigtsmaske giver masser af fugt og vitaminer til huden. Den egner sig til alle hudtyper.

Det skal du bruge:

1 kiwi

1 mango

3-4 spsk yoghurt naturel

Sådan gør du:

Blend ingredienserne til en ensartet masse og smør det i ansigtet. Undgå øjenomgivelserne. Lad masken trække 15 minutter. Undervejs vil du mærke, hvordan det trækker i huden. Det er tegn på, at masken arbejder. Skyl efter med lunkent vand og afslut med fugtighedscreme.

Sådan virker det:

Mango er den frugt i verden, der indeholder mest A-vitamin. A-vitamin er naturens anti-age. Det virker opstrammende og udglattende på huden. Kiwien er fyldt med gode, sunde vitaminer, der giver huden ny vitalitet. Yoghurten tilfører huden sunde mælkesyrer, som lukker porerne og virker beroligende på huden.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – bløde og velduftende fødder

13 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Forkæl dig selv med et varmt og velduftende fodbad – og nyd den silkebløde fornemmelse på fødderne.

Det skal du bruge:

En balje

½ dl. mandelolie

10 dråber æterisk olie efter eget valg, eukalyptus giver en dejlig opfriskende fornemmelse, mens lavendel virker beroligende

1 håndfuld groft salt

Sådan gør du:

Fyld baljen med varmt vand og tilsæt olie, salt og æterisk olie. Nyd duften og varmen, mens du sidder med fødderne i baljen. Tør fødderne grundigt bagefter.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – hjemmelavet ansigtsmaske med masser af fugt

06 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Efter en lang sommer med sol, saltvand og udendørs liv har huden brug for masser af fugt og pleje. Denne ansigtsmaske er fyldt med vitaminer – og er både nem og billig at lave selv.

Det skal du bruge:

½ avokado

½ banan

lidt honning

Sådan gør du:

Mos avokado og banan, lun honning og tilsæt. Rør rundt, til massen når en ønsket konsistens. Påfør masken på ansigtet og på halsen, undgå øjenomgivelserne. Lad masken trække i 15 minutter og skyl med lunkent vand. Afslut med en fed fugtighedscreme.

Sådan virker den:

Avokado er rig på sunde olier og tilfører derfor masser af god fugt og vitaminer til huden. Bananen hjælper huden med at holde på fugten og indeholder desuden vigtige B-vitaminer. Honning virker beroligende og smidiggørende på huden.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Soleksem

21 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Soleksem er en hudsygdom, som hvert år rammer ca. 15% af befolkningen. Det er især kvinder i alderen 10-30 år, der er i farezonen for at udvikle soleksem. Lys hudtype med sparsomt pigment øger risikoen, ligesom soleksem også kan være arveligt.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på soleksem er:

  • Kraftig kløe
  • rødligt udslæt med knopper eller blærer

Hvis du har mistanke om, at du lider af soleksem, bør du kontakte din læge, da ovenstående symptomer også kan skyldes andre og mere alvorlige lidelser. Soleksem forsvinder af sig selv, når sommermånederne er forbi.

Forebyggelse

For at undgå udbrud af soleksem bør du:

  • Benytte solcreme med høj faktor
  • Iklæde dig let tøj
  • Undgå solarium samt den stærkeste middagssol
  • Undgå den skarpe vintersol, som reflekteres i sne
  • Eventuelt få lysbehandling hos lægen i forsommeren for at hærde huden
  • Såfremt ovennævnte ikke er nok, findes der også tabletter, som mindsker soleksem


mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – Tør hud

20 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Næsten 1/3 af alle danskere har oplevet problemer med tør hud. Huden udtørres på grund af ydre påvirkninger som vind og vejr og mister desuden fugt i takt med alderen. Det er vigtigt at give huden masser af fugt, så den holder sig smidig og modstandsdygtig overfor eksem og andre hudirritationer.

Hvorfor bliver huden tør?

Tør hud opstår, når hudbarrieren, altså det naturlige fedtstof i hudens hornlag bliver reduceret. Hermed opstår en  proces, hvor fordampningen øges. Det kan ske, når huden hyppigt udsættes for vand, sæbe eller kraftige rengøringsmidler.

I sommermånederne er der ekstra mange, der døjer med tør hud på grund af sol, saltvand og meget udeliv. Den tørre hud er ekstra følsom overfor solens skadelige stråler, og det er derfor ekstra vigtigt at være omhyggelig med hudplejen i sommermånederne.

Pleje

For at pleje huden, bør du bruge en god fugtigslotion dagligt. Du kan også smøre huden ind i naturlige olier såsom mandelolie eller avocado-olie. Ansigtshuden kan med fordel få en nærende fugtmaske 1-2 gange om ugen. Find masser af lækre opskrifter her på siden under “hudpleje”

Og husk så solcreme – både i ansigtet og på kroppen!

mid banners in subpages are coming here soon

Skintonic med æble

16 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Prøv denne lækre og velduftende skintonic, der er 100% naturlig og tilfører masser af gode vitaminer til huden. Æbler er naturens egen anti-age kilde. Denne skintonic indeholder A og C vitaminer, forskellige mineraler, enzymer og frugtsyre, som renser huden for fedt og snavs og holder huden frisk og ren.

Det skal du bruge.

1 æble

1-2 dl. blomstervand (kan købes i helsekostbutikker)

Sådan gør du:

Riv æblet fint og si saften fra. Hæld saften i en beholder med låg, bland blomstervandet i og ryst. Opbevar blandingen på køl, så kan den holde sig cirka en uge.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Hårkur – nemt og billigt

14 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Sommeren er hård for håret. Sol, saltvand og udeliv slider på håret og kan gøre det tørt og livløst. Giv dit hår fornyet glans – helt enkelt. Det eneste du skal bruge er en pakke god mayonnaise.

Måske har du hørt det før – at mayonnaise er god for håret? Det er ikke en skrøne! Mayonnaise består primært af olie og æg, og netop kombinationen af disse to ingredienser er fremragende til hårpleje.

Hvilken mayonnaise skal jeg bruge?

Årsagen til mayonnaisens skønhedsfremmende virkning er det høje indhold af fedtstoffer. Derfor skal du gå efter en mayonnaise med et højt fedtindhold. Læs på varedeklarationen og undgå light produkter.

Sådan gør du:

Fordel en god håndfuld mayonnaise i hænderne og masser den ind i håret. Sørg for at komme helt ud til spidserne, hvor håret er ekstra slidt. Når hele håret er dækket, skal du pakke det ind i en plasticpose og lade det trække i 30 minutter. Plastikposen tilfører varme til processen, hvilket gør at fedtstofferne nemmere trænger ind i hvert hårstrå. Skyld grundigt og afslut med shampoo og evt. balsam.

Og nej, hvis du sørger for at skylle og vaske grundigt efterfølgende, kommer du ikke til at lugte af mayonnaise :-)

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Ansigtsmaske og smoothie i et

13 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Med denne lækre opskrift får du hele to ting i et. Den sunde og vitaminfyldte blanding giver nemlig sundhed og skønhed både indvendigt og udvendigt. Påfør den som en foryngrende ansigtsmaske og nyd den samtidig som en velsmagende smoothie, der giver dig et boost af sunde vitaminer.

Det skal du bruge:

1 avocado

1/2 honing melon

En håndfuld friske jordbær

3 spiseskefulde honing

5 tørrede aprikoser

Ymer eller yoghurt naturel, til den ønskede konsistens er opnået

Isterninger

Evt. rørsukker, hvis den skal være sødere

Sådan gør du:

Blend alle ingredienserne og smag til. Nyd drikken i et højt glas med sugerør. Som ansigtsmaske skal blandingen påføres hele ansigtet undtagen øjenomgivelserne. Lad den trække 15 minutter og skyl efter med lunkent vand. Afslut med fugtighedscreme.

Sådan virker det:

Avocado indeholder masser af de sunde, umættede fedtstoffer, som har en god anti-age effekt på huden. Samtidig er fedtet med til at styrke hjernen og koncentrationen samt gøre huden smuk indefra. Honning indeholder sunde B-vitaminer og har en blødgørende effekt på huden. Fra honningmelonen får du masser af fugt og genopbyggende enzymer. Jordbær er sprængfyldt med jern og C-vitamin, og mælkeproduktet har en beroligende virkning på huden.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon