Category Krop og velvære

Sund jul

15 november, 14:45, by Redaktionen Tags:, ,

December måned er ikke ligefrem kendt for at bugne af sundhed, men med den rette indstilling kan du sagtens kombinere fed julemad med sundhed. Og så er det jo vigtigt at huske på, at glæde er noget, der virkelig kan booste både den fysiske og mentale sundhed – og julemåneden er en tid med masser af anledninger til hygge og socialt samvær.

Sådan gør du din jul lidt sundere:

Undgå gaveræs

Skær ned på gaveræset. Nøjes med at give gaver til de mindste eller sæt et budget. Gaveindkøb og gavebytning er oplagte kilder til stress, som jo er noget af det allermest usunde vi kan udsætte os selv for. Start i god tid med indkøbene og lav nogle hyggelige byture ud af det fremfor at haste af sted i sidste øjeblik. Alternativt kan du købe dine julegaver over nettet og således springe trængsel og køer over.

Gør noget for andre

Fællesskabsfølelsen har en god indvirkning på psyken og kan styrke vores immunforsvar og modstandskraft. Udnyt julen til at gøre noget for andre. Send en julehilsen til en du ikke har set længe, sæt farten ned, smil til en fremmed eller tilbyd frivillig arbejdskraft på et af de mange herberger, som har brug for ekstra hænder i julemåneden.

Familie og venner

“En stor social omgangskreds styrker helbredet. Jo flere venner man har, desto sjældnere bliver man eksempelvis forkølet. Da forskere udspurgte 3.000 personer i alderen 24-96 år om deres kontakter med familie og venner, var resultatet klart: Mennesker med stor social kontaktflade klarer sig bedre i tests for hukommelse og intelligens.” (Kilde: www.jerk.dk). Benyt julens fridage til at mødes med familie og venner og skab jeres egne traditioner med klippe klistre dage, gåture i skoven, julefrokoster osv.

Chokolade

Mørk chokolade indeholder masser af sunde flavonoid-stoffer. Bland den syndige nougat og fede konfekt med mørk chokolade af høj kvalitet og få en jule-dosis af de sunde kræftforebyggende stoffer.

Frugt

December måned byder på masser af saftige appelsiner, klementiner, abrikoser, figner, dadler og pigeonæbler. Lav et dekorativt frugtfad, pynt op med appelsiner og nelliker og nyd et lækkert, sundt alternativ til småkager og juleslik.

Nødder

Også nødder har højsæson i julen. Det er hyggeligt med nødder, man selv skal knække. Kombinér frugt og nødder i et farverigt fad, der skaber stærk konkurrence til slikskålen. Nødder indeholder den sunde alfa-linolensyre, som styrker både hjerte, kredsløb, led og hjerne.

Kanel

Kanel menes at mindske vores sukkertrang. Derudover er det bevist, at type-2 sukkersyge patienter som spiser kanel, opnår et faldende blodtryk, blodsukker og samt fedtindhold i blodet. Du kan også anvende æteriske olier med kanel duft og således få gavn af de sundhedsfremmende egenskaber som kanel indeholder i aromaterapiens verden.

Rødvin

Rødvin indeholder de sunde flavonoiderne, som formodes at sænke niveauet af det arterieforstoppende LDL-kolesterol og øge det gavnlige HDL-kolesterol i blodet. Du kan derfor nyde julens gløgg og rødvin med god samvittighed, men husk at mere ikke nødvendigvis er sundere.

Gåture

Få frisk luft og motion i naturen. Tag familie og venner med, saml ind til juledekorationer, kig på juleudsmykning og nyd de mange afstressende og sundhedsfremmende fordele der er ved at gå.

Kilder:

www.jerk.dk

www.ing.dk

mid banners in subpages are coming here soon

Metabolic typing – mere energi i hverdagen

11 oktober, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Undgå at gå sukkerkold

Går du ofte sukkerkold efter frokost? Er du afhængig af chokolade om eftermiddagen? Skal du langt op ad formiddagen og igennem indtil flere liter cola, før du føler dig i stand til at lægge energi og koncentration i dit arbejde? Så var det måske en god idé at lære dit stofskifte at kende.

Mere energi, slankere krop

Metabolic Typing gør dig i stand til at spise det forhold mellem protein, fedt og kulhydrater, din krop har brug for, og dermed bevare et stabilt og højt energiniveau fra morgen til aften, uden nedture eller kraftig sukkertrang. Det gælder om at finde netop din metabolic type for at sammensætte den ideelle kost. Metabolic Typing er et ernæringsværktøj, som er tilpasset netop dine behov og som kan hjælpe dig til mere energi, bedre immunforsvar og en slankere krop.

Vi er forskellige

Mennesker er forskellige, og den kostplan, som virker godt for en person, kan gøre en anden person syg. Derfor tager Metabolic typing udgangspunkt i individet. Metoden er udviklet af den amerikanske ernæringsforsker og sundhedsekspert William Wolcott og er videnskabeligt gennemprøvet. I Danmark kender vi bedst metoden under betegnelsen “Spis efter din blodsukker-type”.

Hvilken type er du?

Metabolic Typing inddeler groft sagt folk i 3 hovedgrupper:

• Proteintypen
• Kulhydrattypen
• Den blandede type

Ved at finde ud af, hvilken type du er, kan du ændre din kost, så den stemmer bedre overens med det, din krop har brug for.

Du kan finde ud af, hvilken Metabolic Type du er, ved at besvare spørgeskemaet HER

Kilde: www.alun.dk

mid banners in subpages are coming here soon

Hvidløg – undgå hvidløgsånde

22 september, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Hvidløg er både sundt og lækkert. Desværre er den efterfølgende hvidløgsånde knap så attraktiv.

Nu ser det dog ud til, at der er en løsning.

Forskere fra Ohio State University i USA har fundet ud af, hvordan du kan nyde dine hvidløg – uden at lugte ud af munden.

I en undersøgelse i fagbladet Journal of Food Science fortæller forskerne, at mælk har vist sig at mindske svovldampe i hoved-, næse- og mundområderne. Det betyder altså, at løsningen på hvidløgsånden er: et glas mælk.

For at opnå den største effekt bør du drikke mælk med højt fedtindhold og helst inden måltidet. Fedtet i mælken reducerer hvidløgslugten i din ånde.

Så husk et stort glas sødmælk, inden du sætter tænderne i de lækre hvidløgsretter.

Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/sundhed

mid banners in subpages are coming here soon

Sex er sundt

31 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Sex er ikke bare dejligt, det er også noget nær en mirakelkur over dårligdomme af enhver art.

Alle undersøgelser lander på samme konklusion: Sex er sundt!
Derfor er sex sundt:

Sex modvirker stress
Sex frigiver stoffer, der har en beroligende effekt. Sex kan derfor hjælpe os med at koble af efter en lang stressende dag og på sigt modvirke og forebygge stress.
Sex styrker hjertet
Sex er rigtig god motion!  Den normale hvilepuls er omkring 60-80. Når du dyrker sex, kommer den nemt op på 100. Som ved al anden fysisk aktivitet, bliver vores hjerte styrket, og det er altså en myte at sex kan fremprovokere hjerteanfald.
Sex forlænger levealderen
Undersøgelser viser, at mænd som ofte får udløsning, lever længere. Seksuel tilfredsstillelse øger også livsglæden, og den spiller en stor rolle, når det gælder levealderen.

Sex modvirker asma
Sex er med til at træne lungefunktionen og dermed modvirke astma.
Sex forbedrer søvnen

Sex frigiver nogle særlige hormonstoffer, der får kroppen til at slappe af. Stofferne virker inden for cirka et kvarter og gør det nemmere at falde i søvn.

Sex mindsker smerte
Sex udløser endorfiner, som mindsker smerter. Derudover har afledning også en stor effekt på smerter. Det er svært både at have ondt og nyde på samme tid!

Sex modvirker diabetes
Sex hjælper både på insulinsegretion og insulinets virkning. Sex er god motion og dermed også et effektivt middel i kampen mod diabetes.
Sex slanker
Sex hjælper dig til at forbrænde kalorier – på en yderst behagelig måde. Pulsen stiger, og forbrændingen går i vejret – også efter sex.

Sex forebygger depression
Sex frigiver nogle stoffer, for eksempel endorfiner, som er både beroligende og stimulerende, og som sætter humøret i vejret.Effekten viser sig både på kort og længere sigt.

Onani har i øvrigt mange af de samme virkninger!

mid banners in subpages are coming here soon

Hudpleje – bløde og velduftende fødder

13 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Forkæl dig selv med et varmt og velduftende fodbad – og nyd den silkebløde fornemmelse på fødderne.

Det skal du bruge:

En balje

½ dl. mandelolie

10 dråber æterisk olie efter eget valg, eukalyptus giver en dejlig opfriskende fornemmelse, mens lavendel virker beroligende

1 håndfuld groft salt

Sådan gør du:

Fyld baljen med varmt vand og tilsæt olie, salt og æterisk olie. Nyd duften og varmen, mens du sidder med fødderne i baljen. Tør fødderne grundigt bagefter.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Morgenmad – hvad er sundest?

10 august, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Hylderne i supermarkedet bugner med morgenmadsprodukter, der hævder at være både sunde og slankende. Alle undersøgelser viser dog, at langt de fleste produkter er fyldt med sukker og salt, som sender blodsukkeret ud på en rutschetur lige fra morgenstunden. En sund og mættende morgenmad giver dig energi til resten af dagen, og du undgår for meget hygge-spisning i løbet af formiddagen.

Men hvad er så egentlig den sundeste morgenmad?

Fødevareinstituttet er enige med alle ernæringsspecialister om, at den allerbedste (og i øvrigt også billigste) morgenmad, du kan spise er ganske almindelige havregryn. Selv hvis du drysser sukker på dine havregryn, er det langt sundere end de morgenmads-produkter du kan købe.

Variationer

Synes du, at havregryn er kedelige, kan du prøve at spice dem op ved at tilsætte rosiner, hakkede dadler, lidt hjemmelavet musli, frisk frugt, skivet banan, flydende honning, hakket mørk chokolade eller friske bær.

Hæld iskold mælk over, og så har du et både sundt, mættende, billigt og lækkert morgenmåltid.

Velbekomme!

mid banners in subpages are coming here soon

Te er sundere end vand

05 august, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Te er ikke vanddrivende, som hidtil formodet. Faktisk indeholder te så mange sundhedsfremmende egenskaber, at det kan være at foretrække frem for vand. Dette er konklusionen af en undersøgelse foretaget af en forskergruppe fra tidsskriftet The European Journal of Clinical Nutrition, ledet af Dr. Carrie Ruxton. Forskerne mener, at mindst tre kopper te dagligt er mindst lige så godt – muligvis endnu bedre – end at drikke flere liter vand.

Hvorfor er te sundt?

Te er sundt, fordi det tilfører masser af væske til kroppen. Derudover har det en beskyttende virkning mod hjertelidelser og visse kræftformer. Årsagen til teens mange sundhedsfremmende egenskaber er det høje indhold af den særlige antioxidant, kaldet flavonoider. Flavonoider forebygger aktivt ødelæggelsen af celler i kroppen og beskytter dermed imod kræft. Med hensyn til hjertet, har te vist sig at beskytte imod hjerteanfald. Derudover styrker te både tandsæt og knogler.

Forskerne anbefaler, at man drikker mindst 2 liter væske dagligt, heraf må mindst halvdelen gerne være te.

mid banners in subpages are coming here soon

Poledance og stripfitness

30 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Er du træt af spinning og step? Stadig flere danske fitness-centre tilbyder hold med poledance og strip fitness. Timerne byder på forskellige danserutiner og koreografier, inspireret af strip-tease. Ved hjælp af pole’en (stripper-stangen) trænes der forskellige styrkeøvelser for hele kroppen.

Poledance og stripfitness øger fleksibiliteten og muskeltoningen i hele kroppen. Det er en anderledes motionsform, som øger både humøret, forbrændingen og dine muskler.

Forskellen på poledance og stripfitness er, at poledance er mindre fysisk hårdt og derfor velegnet til begyndere.

Mange kendte Hollywood-stjerner som Nicole Richie, Carmen Electra og Teri Hatcher dyrker regelmæssigt stripfitness og poledance for at holde sig i form.

Der findes også stripaerobic, som trænes uden pole. Er du for genert til at stå i en træningssal med andre, kan du over nettet købe en dvd med instruktion til stripaerobic. Find dvd’erne HER.

mid banners in subpages are coming here soon

Motion giver bedre søvn

29 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Motion 4-5 timer inden sengetid, hjælper dig til at slappe af og dermed få en bedre nattesøvn. Fysisk aktivitet nedsætter stress niveauet i din krop og gør det nemmere at falde til ro. I timerne lige efter du har dyrket motion, vil dine sanser dog være skærpet, blodet ruller hurtigere gennem kroppen, og energi niveauet stiger. Derfor er det bedst at undgå motion efter kl. 18.

mid banners in subpages are coming here soon

Slankekur – slip af med kiloene efter din fødsel

22 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Mange kvinder kæmper med kiloene, efter de har født, men som nybagt mor kan det være svært at finde tid til at komme i fitnesscentret.

Her er nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med motionen efter din fødsel.

  • Køb en babyjogger og udskift barnevogns-slentre-turene med en god løbetur i høj fart. Baby vil nyde at komme med på tur, og du kan løbe præcis, når det passer dig.
  • Læg dig på gulvet og lav gymnastik sammen med din baby. Løft din baby i strakte arme, rul og tuml eller sjove svinge- og rideture. Det er god og sjov motion for jer begge – og gymnastikken forbedrer babyens motorik.
  • Hvis din baby kan lide at sidde i en bæresele, giver det gode muligheder for ekstra hård motion. Tag trapperne op og ned flere gange i træk, gå en tur i rask tempo eller stil dig på gulvet og lav nogle gode balleøvelser, hvor du drager nytte af babyens vægt.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon