Category Mental sundhed

Enebørn – myterne aflives

29 september, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Der findes masser af myter og fordomme omkring enebørn. Selvom alle undersøgelser viser, at enebørn hverken er mere asociale, forkælede eller egoistiske end søskendebørn, så lever myterne stadig.

Nu er der lavet en ny undersøgelse, som endnu engang understreger, at enebørn er præcis ligeså sociale og vellidte som søskendebørn. Undersøgelsen tager udgangspunkt i myten om, at enebørn skulle være mere adfærdsvanskelige og have sværere ved at få venner end søskendebørn.

Sociologerne Donna Bobbit-Zeher og Douglas Downey fra Ohio State University har undersøgt svar fra 13.466 folkeskole og -gymnasieelever, som skulle nævne deres 5 bedste venner på skolen.

Resultatet blev fremlagt ved årsmødet i American Sociological Association, og viste, at enebørn har lige så mange venner som søskendebørn.

Donna Bobbit-Zeher siger: “I ingen af de kombinationer, vi testede for, havde det at have søskende indflydelse på, hvor populær man var. Jeg tror ikke, at nogen behøver at være bekymrede for, at man ikke vil lære sociale færdigheder, hvis man ikke har søskende.”

Læs mere om undersøgelsen på www.videnskab.dk

Kilde: www.dr.dk/sundhed

mid banners in subpages are coming here soon

Sundhed – smil til verden og lev længere

13 september, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Glade kvinder lever længere.

Kvinder, der har en positiv og optimistisk indstilling til livet, lever længere. Det er konklusionen på en stør amerikansk undersøgelse på næsten 100.000 kvinder.

Mindre risiko for livstruende sygdomme

Glade og positive kvinder havde i undersøgelsen 9 % mindre risiko for at udvikle hjertesygdomme og 14 % mindre risiko for at dø i løbet af den otte år lange undersøgelse. Pessimistiske kvinder, derimod, har højere blodtryk og mere kolesterol i blodet. Kvinder, som tænker negativt eller fjendtligt om andre, som nærer fjendtlige følelser eller er mistroiske havde 16 % større risiko for at dø i løbet af de otte år, forskerne fulgte kvinderne.

Professor Hilary Tindle, der er ansvarlig undersøgelsen, siger: “Meget tyder på, at konstante og meget negative følelser er skadelige for helbredet”.

En tidligere lignende undersøgelse blandt mænd viste samme tendens.

Læs mere HER

mid banners in subpages are coming here soon

Latter forebygger stress

28 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Det er sundt at grine. Latter nedsætter produktionen af stresshormoner, forebygger sygdom og styrker vores evne til at bearbejde krisesituationer.

Sven Svebak er professor i medicin og psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim og står bag en større undersøgelse om latterens virkning. Han fortæller, at mennesker som griner ofte har tendens til mindre stress og færre sygdomme. De er bedre til at håndtere kriser, har et stærkere immunforsvar og mindre risiko for en tidlig død.

Sven Svebak nævner følgende karaktertræk som kendetegnende for mennesker med humor:

  • Udadvendte
  • Legesyge
  • Nysgerrige

Vidste du i øvrigt, at 50 % af vores humoristiske sans er genetisk bestemt. Resten kan trænes op ved at ændre måden, vi tænker og agerer på.

mid banners in subpages are coming here soon

Sundhed i påsken

01 april, 07:00, by Redaktionen Tags:, , ,

Har du fri i påsken, så benyt dig af det spirende forår til at komme udenfor med børnene, kæresten eller veninden.

Motion, leg og frisk luft, giver masser af glæde og energi – og brænder påskefrokostens kalorier af på en sjov måde.

Både børn og voksne har godt af at komme udenfor og få lys, luft og mental afslapning. Helseportalen giver dig 3 idéer til hyggelige og romantiske påske-aktiviteter i det fri:

  • Lav picnic. Smør en lækker frokost, læg en flaske champagne på køl og tag dine kære med ud på et smukt sted, hvor I kan slappe af sammen. Mad smager altid bedst i det fri.
  • Tag ungerne med på en udendørs legeplads. Over hele landet findes der gratis naturlegepladser med sjove legeredskaber og sjove steder, der kan udforskes. Nogle steder er der også dyr. Søg på nettet og find en naturlegeplads nær dig.
  • Tag på en lang gåtur med din kæreste eller ægtefælle. Gå i skoven, langs vandet eller et andet sted, hvor I holder af at være, og hvor I kan nyde roen og hinanden. Man får ofte de bedste snakke, mens man går.

Helseportalen ønsker alle god fornøjelse og rigtig god påske!

mid banners in subpages are coming here soon

Mental sundhed – hold hjernen frisk

30 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

At det er vigtigt at holde hjernen i gang er ikke noget nyt, men nu viser ny og spændende forskning, at vores hjerne rent faktisk bevarer sin evne til at skabe nye hjerneceller i hele vores levetid. Tidligere har man ellers antaget, at man blev født med et endeligt antal hjerneceller, der var for nedadgående med alderen. Men omfattende forskning viser nu, at hjernen hele tiden udvikler sig og danner nye forbindelser. Vi har altså mulighed for at holde hjernen ung og frisk gennem hele livet.

Her er en række gode tips til, hvordan du bevarer en sund og velfungerende hjerne hele livet igennem:

  • Spis masser af frisk frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder sunde antioxidanter, som beskytter hjernen mod skadelige miljøpåvirkninger og mindsker risikoen for inflammation.
  • Sørg for at få 8 timers sammenhængende søvn hver nat. Hjernen restituerer og genopbygger sig selv, mens vi sover, og dårlig eller mangelfuld søvn kan skade hjernen både på kort og længere sigt.
  • Undgå stress. Når vi er stressede, dannes der kortisol, hvilket er nedbrydende for hjernen. I store mængder kan kortisol føre til alvorlige skader på hukommelse. Sørg derfor for at indlægge nogle pauser i løbet af dagen, hvor hjernen kan koble af. Du kan også læse mere under kategorien Stress her på siden, hvor du kan finde gode råd til at mindske stress i hverdagen.
  • Få tilstrækkeligt af den sunde fedtsyre DHA, som fremmer produktionen af hjerneceller. DHA findes i store mængder i fed fisk såsom laks, makrel og sild. Under Sund mad og drikke kan du finde lækre opskrifter, som indeholder fed fisk.
  • Dyrk masser af motion. Konditionstræning, som får pulsen op, får neuronerne til at fungere bedre og fremmer væksten af hjerneceller.
  • Giv dig selv og din hjerne nye udfordringer livet igennem. Hver gang hjernen bliver stillet overfor nye, komplekse opgaver, vil den udvikle og danne nye hjerneforbindelser og dermed holde sig i form. Nye opgaver kan f.eks. være at starte til en helt ny sportsgren, at lære et nyt sprog, at begynde til dans, lære at spille skak eller lignende. Bare det er noget nyt.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Meditation i hverdagen

23 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Meditation – mental udrensning.

Meditation er et effektivt middel mod stress. Mediterer du jævnligt, vil du gradvist opnå større velvære, harmoni og overskud i hverdagen.

Desværre er det de færreste af os, som synes, at vi har tid til at sætte 5-10 minutter af til bare at være os selv. Helseportalen har et tip! Download en guidet meditation til din bærbare musikafspiller og hør den på de ledige stunder i løbet af dagen: Når du sidder i toget, mens du ligger på stranden, når du sidder i et venteværelse, før sengetid eller lignende.

De guidede meditationer fører dig nemt og hurtigt ned i et afslappet stemningsleje, de hjælper dig til at tømme hovedet for tanker og være til stede i nuet. De første gange du prøver at meditere, kan du opleve, at det er svært at geare ned og slippe tankerne. Men som med alt andet gør øvelse mester, og med de smarte meditationer på musikafspilleren, har du nem adgang til disse små åndehuller i løbet af de travle dage. Kommer du først ind i rutinen, vil du snart blive afhængig af din daglige meditation.

Videnskabelige undersøgelser vider, at meditation gør os lykkeligere og nedsætter vores stressniveau.

HER kan du downloade en gratis meditation

Du kan finde også guidede meditationer til download HER eller HER.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Mental sundhed – pas på dig selv

03 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Mental sundhed er mindst ligeså vigtig som fysisk sundhed. Det betyder rigtig meget, hvordan vores humør er, både hvad angår livskvalitet og risikoen for at udvikle sygdom.

Stress, depressioner og mørke tanker kan i sidste ende føre til alvorlig sygdom. Det er et udbredt problem særligt i den vestlige verden, hvor tingene går stærkt, og man skal yde en masse.

Stress og psykiske problemer er årsag til mere end 45 % af alle tilkendte førtidspensioner!

Derudover ved man, at:

9 % af den voksne befolkning i Danmark ofte er stressede i dagligdagen.

20 % har symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme.

Der er sket en stigning i antallet af selvmord siden 2006.

Således er der rigtig god grund til at fremme mental sundhed samt forebygge stress.

Mental sundhed handler blandt andet om at trives i hverdagen, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer, at få masser af god motion og at indgå i fællesskaber med andre mennesker.

Her på Helseportalen kan du løbende finde gode råd og information omkring mental sundhed. Kig også i kategorierne ”stress” samt ”krop og velvære” og få viden omkring, hvordan du opretholder din egen mentale sundhed.

mid banners in subpages are coming here soon