Category Stress

Motion giver bedre søvn

29 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Motion 4-5 timer inden sengetid, hjælper dig til at slappe af og dermed få en bedre nattesøvn. Fysisk aktivitet nedsætter stress niveauet i din krop og gør det nemmere at falde til ro. I timerne lige efter du har dyrket motion, vil dine sanser dog være skærpet, blodet ruller hurtigere gennem kroppen, og energi niveauet stiger. Derfor er det bedst at undgå motion efter kl. 18.

mid banners in subpages are coming here soon

Latter forebygger stress

28 juli, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Det er sundt at grine. Latter nedsætter produktionen af stresshormoner, forebygger sygdom og styrker vores evne til at bearbejde krisesituationer.

Sven Svebak er professor i medicin og psykologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim og står bag en større undersøgelse om latterens virkning. Han fortæller, at mennesker som griner ofte har tendens til mindre stress og færre sygdomme. De er bedre til at håndtere kriser, har et stærkere immunforsvar og mindre risiko for en tidlig død.

Sven Svebak nævner følgende karaktertræk som kendetegnende for mennesker med humor:

  • Udadvendte
  • Legesyge
  • Nysgerrige

Vidste du i øvrigt, at 50 % af vores humoristiske sans er genetisk bestemt. Resten kan trænes op ved at ændre måden, vi tænker og agerer på.

mid banners in subpages are coming here soon

Aromaterapi – Appelsinduft

07 juni, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Aromaterapi med æteriske olier har mange gode og sundhedsfremmende egenskaber – og så er det både behageligt og hyggeligt at anvende.

I dag ser vi nærmere på appelsin-duft.

Virkning

Æterisk olie med appelsin er en behagelig og forfriskende duft, som virker opløftende og opmuntrende på humøret. I aromaterapi anvendes appelsin til behandling af tristhed, stress og anspændthed. Appelsinolie virker afbalancerende, stimulerende og varmende. Appelsin modvirker depression og fremmer en god nattesøvn. Derudover har appelsin en positiv virkning på fordøjelsessystemet. Fortynd olien med lidt vand og smør den på maven for en lindrende effekt. Du kan også prøve at dryppe lidt appelsinolie i en aromalampe og nyde duften i dit hjem – for en beroligende og opkvikkende effekt.
Hudpleje

Også huden kan have god effekt af appelsin olie. Lav et ansigtskompres med appelsin olie og nyd de gode virkninger. Appelsinolie er særligt god til træt, fedtet hud eller hud med rynker. Find opskriften på ansigtskompres under Hudpleje!

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Stress – prøv med lavendel

03 maj, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Føler du dig stresset og trænger du til at slappe af, så prøv med duften af lavendel. Lavendel er gennem mange århundreder blevet brugt som et naturligt beroligende middel.

Her er nogle idéer til, hvordan du bruger duften af lavendel på en dejlig, afslappende måde.

  • Køb nogle tørrede lavendel blomster og læg dem i et smukt glas eller en lille skål. Du kan eventuel pynte glasset/skålen med perler, et lille bånd eller nogle tørrede lavendel blomster.
  • Køb en lille parfumebrænder eller en elpærering og dryp et par dråber æterisk lavendelolie på. Varmen vil få duften til at brede sig i rummet.
  • Tag et karbad, som i sig selv virker afslappede og sæt prikken over i’et med et par dråber æterisk lavendelolie direkte i det varme vand.
  • Køb creme eller bodylotion uden parfume og tilsæt selv lidt æterisk lavendelolie, så får du duften direkte på huden.
  • Du kan også købe friske lavendelblomster og plante dem ud i haven eller altankassen. Blomsterne er meget hårdføre og kan stå det meste af vinteren.

God fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon

Stress forebyggelse

07 april, 07:00, by Redaktionen Tags:

Se billede i fuld størrelse

Stress er et stigende problem i Danmark. Nyere undersøgelser viser, at omkring 10 % af danskerne oplever daglig stress. Problemet rammer især de 25 – 40-årige. Stress har en lang række følgevirkninger, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på eventuelle symptomer – samt ikke mindst effektivt at forebygge stress i sin hverdag.

Symptomer

Hvordan ved man, om man har stress? Her er en række symptomer, som det er værd at være opmærksom på:

Irritabilitet og søvnbesvær

Vægttab eller vægtøgning

Dårligt humør

Nedsat hukommelse

Træthed

Hovedpine

Svimmelhed

Depression

Forebyggelse

Der er flere ting, du kan gøre for at undgå stress. Helseportalen giver gode råd:

Vær realistisk omkring, hvad du kan magte i hverdagen og sæt eventuel ambitionerne ned

Lær at sige nej

Få styr på økonomien

Lav noget sjovt i fritiden

Dyrk motion

Spis sundt

Sørg for at få sammenhængende søvn hver nat – gerne 7-8 timer

Spørg om hjælp – brug dit netværk

Prioriter dine arbejdsopgaver – og start med det vigtigste

Pas godt på dig selv!

mid banners in subpages are coming here soon

Helbred – sundere med fleksibel arbejdstid

25 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Se billede i fuld størrelse

De stressende morgener, hvor man hele tiden er et skridt bagud, børnene skriger, og morgenmaden sluges eller springes over, tærer på helbredet. Den konstant dårlige samvittighed, både overfor chefen og familien er med til at nedsætte immunforsvaret og gøre os pirrelige og utilpasse langt op ad dagen.

Der er ikke forsket ret meget inden for området, men de undersøgelser, der er foretaget, peger entydigt på, at fleksible arbejdstider forbedrer helbredet markant. Selv at kunne styre arbejdstiden giver ifølge undersøgelserne bedre søvn, mere energi i hverdagen, større psykisk velbefindende samt færre tilfælde af stress og forhøjet blodtryk.

mid banners in subpages are coming here soon

Meditation i hverdagen

23 marts, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Meditation – mental udrensning.

Meditation er et effektivt middel mod stress. Mediterer du jævnligt, vil du gradvist opnå større velvære, harmoni og overskud i hverdagen.

Desværre er det de færreste af os, som synes, at vi har tid til at sætte 5-10 minutter af til bare at være os selv. Helseportalen har et tip! Download en guidet meditation til din bærbare musikafspiller og hør den på de ledige stunder i løbet af dagen: Når du sidder i toget, mens du ligger på stranden, når du sidder i et venteværelse, før sengetid eller lignende.

De guidede meditationer fører dig nemt og hurtigt ned i et afslappet stemningsleje, de hjælper dig til at tømme hovedet for tanker og være til stede i nuet. De første gange du prøver at meditere, kan du opleve, at det er svært at geare ned og slippe tankerne. Men som med alt andet gør øvelse mester, og med de smarte meditationer på musikafspilleren, har du nem adgang til disse små åndehuller i løbet af de travle dage. Kommer du først ind i rutinen, vil du snart blive afhængig af din daglige meditation.

Videnskabelige undersøgelser vider, at meditation gør os lykkeligere og nedsætter vores stressniveau.

HER kan du downloade en gratis meditation

Du kan finde også guidede meditationer til download HER eller HER.

Rigtig god fornøjelse!

mid banners in subpages are coming here soon