Tag koffein

Kaffe – kan man blive afhængig?

12 oktober, 07:00, by Redaktionen Tags:,

Kaffe indeholder det opkvikkende stof koffein, som ved intensivt forbrug kan skabe afhængighed. Intensivt forbrug vil sige mere end 3 kopper dagligt. Afhængigheden kommer til udtryk ved ubehag i de perioder, hvor man ikke får sin koffein. Ubehaget kan være hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær mm. – altså abstinenssymptomer, som det kendes fra andre typer afhængighed.
En måde at komme over sin afhængighed er ved gradvist at nedtrappe forbruget over en periode på et par uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man højst drikker 2-3 kopper kaffe dagligt. Holder man sig til dette niveau, har kaffe faktisk en lang række sundhedsfremmende egenskaber.

Læs meget mere om kaffe HER

mid banners in subpages are coming here soon

Koffein øger koncentrationsevnen

22 april, 07:00, by Redaktionen Tags:, ,

Koffein øger præstationsevnen og koncentrationen. På Helseportalen har vi tidligere bragt et indlæg, som fortalte om koffeinens evne til at øge vores energiniveau. Nu viser helt nye forsøg, at også vores koncentration, evnen til at træffe hurtige beslutninger samt vores udholdenhed øges markant, når vi indtager koffein.

I forsøget skulle 24 yngre mænd i god form udføre en udholdenhedstest 3 gange. Ved hver test skulle der indtages enten en alm. energibar, en energibar med koffein eller en placebodrik.

I forsøget skulle testpersonerne blandt andet udfordres fysisk ved at cykle og mentalt gennem en række test, hvor de skulle genkende forskellige tal- og farvekombinationer.

Under forsøget blev der indtaget 3 energibarer svarende til 300 mg koffein.

Resultaterne viste, at den afsluttende udholdenhedstest blev forbedret med 27 %, hvis energibaren indeholdt koffein og 84 % i sammenligning med placebodrikken. Desuden kunne man konstatere, at beslutninger blev truffet hurtigere, men uden at fejlraten steg.

Disse resultater tyder på, at koffein med fordel kan anvendes i alle sammenhænge, hvor man gerne vil yde mere – fysisk eller mentalt.

Indtages koffein som energibar, får du samtidig kulhydrater og proteiner, som yderligere øger præstationsevnen. Cola indeholder også store mængder koffein, men er det mest usunde valg på grund af det store sukkerindhold.

mid banners in subpages are coming here soon